Historien om BOLS

Vi, Marianne og Lars H. Bols, etablerede Bols Forstplanteskole i 1989. Vi var begge under uddannelse  og fandt forstbranchen spændende og udfordrende. Vores ønske var at levere produkter af højeste kvalitet i de rette provenienser og arter.

I 1989 rejste vi til Georgien, hvorfra vi hentede 8 ton nordmannsgranfrø. Georgien var på daværende tidspunkt en del af USSR, og det var en lang og hård kamp at få lov til at købe frøene med hjem – og alt skulle naturligvis ske via Moskva.

Men vi blev grebet af den varme, vi oplevede fra de georgiske bønder. Selvom de var fattige, inviterede de os indenfor, og mange af dem er stadig nære venner. De var også en af grundene til, at vi blev ved med at hente frø i Georgien. En anden grund er, at de nordmannsgranfrø, man kan få i Georgien, giver juletræer af højeste kvalitet: Et smukt træ med tætte og fyldige nåle, træet er netop egnet til at stå inden for i længere tid, idet nålene ikke falder af. Træet er hårdfør og egnet til vores klima. Frøet er den dag i dag et nøgleprodukt hos os, men Bols Forstplanteskole har udviklet sig, således at vi nu har et endnu større sortiment. Frøet er den dag i dag et nøgleprodukt hos os, men Bols Forstplanteskole har udviklet sig, således at vi nu har et endnu større sortiment og tilbyder totalløsninger.

Siden vi blev færdiguddannede for mange år siden, har vi gennem arbejde og deltagelse i internationale fagkonferencer bestræbt os på at oparbejde en solid erfaring og viden til gavn for vores kunder. Derudover har Bols Forstplanteskole fået mange flere produkter på hylderne.

I dag kan vi tilbyde et omfattende sortiment indenfor planter til alle grene af den grønne sektor. Rådgivning er en naturlig del af vores service, og vi tilbyder gerne at udarbejde totalløsninger – vores speciale er kvalificeret rådgivning hele vejen fra høst til hylde.

Blandt vores nyere initiativer er vores økologiske produkter og den spændende udvikling af Fair Trade-produkter. Du kan læse mere om vores arbejde med Fair Trade på www.fairtrees.dk.

Vi glæder os til mange flere spændende år med smukke planter, nye initiativer og tilfredse kunder.