Energipoppel

Venter trecifret bæredygtig juletræsvækst

Udgivet 4. november 2013

Skovbrugstema side 12Per Skarby, den største danske producent på sit felt, har oplever store vækstrater ef­ ter nye aftaler med Dansk Supermarked og hollandsk kæde
om leverancer af jule­ træer efter Fair Trees­ konceptet. Han venter vækst på 200 procent næste år ­ – minimum.

Produktion og salg af juletræer efter Fair Trees-konceptet vinder stærkt frem herhjemme. Og intet tyder på, udviklingen er stagnerende – tværtimod.
– Vi får en stigning i år på cirka 50 procent. Og næste år venter jeg en vækst på yderligere 200 procent – minimum. Det er ikke mindst udsigten til mersalg i lande som Tyskland, England og Schweiz, der vokser.
Sådan siger Per Skarby, indehaver af PS Trading A/S i Ry. For to år siden koblede juletræsproducenten sig på det Fair Trees-koncept, der siden 2008 har vundet indpas i juletræsbranchen, og som i dag er en del af et verdensomspændende koncept.

Udvidet aftale med Dansk Supermarked
Omkring 550 hektar jord er – eller er på vej til – at blive lagt ind under Fair Trees-konceptet i Per Skarbys regi. Og det er langt fra kun i udlandet, konceptet vinder ind- pas. Senest har man i år ind- gået en ny og større aftale med Dansk Supermarked, som betyder, at man fra PS Tradings egne stadepladser ved Føtex og i Bilkas havecentre kan købe et Fair Tree-juletræ.
– I år satser vi på at sælge 30.000 Fair Trees juletræer fra vores stadepladser ved Føtex og via Bilkas havecentre. Sidste år solgte vi 11.000. Vi oplever altså en stigende efterspørgsel både i Danmark og internationalt, og i år afsætter vi 75.000 juletræer med Fair Trees-skiltet, siger Per Skarby.
Alt i alt afsætter hans virksomhed 500.000 juletræer og 500 tons pyntegrønt i år.

Europas største
Men det er særligt Fair Trees segmentet, der vokser i virksomheden, som er Europas største producent af Fair Trees. Også i et land som Holland, øges efterspørgslen. Der er således igen i år indgået aftale med detailkæden Praxis, der skal have leveret 22.000 Fair Trees fra Ry her op til jul.
– Fair Trees er et godt koncept. Som producent har det stor værdi, at vi er med til at skabe juletræer, hvor bæredygtighed og ordentlige arbejdsforhold er en integreret del af produktionen – fra kogleplukningen til det færdige juletræ, siger Per Skarby.

Flere producenter
Hos Bols Forstplanteskole i Midtjylland, der for fem år siden søsatte Fair Trees, er der selvsagt stor tilfredshed med, at konceptet har slået rod i såvel Danmark som Europa. Her forsøger man efter bedste evne at følge med udviklingen.
– Vi har i løbet af det seneste år indgået aftaler med nye Fair Trees-producenter i Danmark, Tyskland og Belgien. Dermed håber vi at kunne dække efterspørgslen i de kommende år, siger Marianne Bols, indehaver af Bols Forstplanteskole.
I 2014 er den forventede efterspørgsel på 450.000 Fair Trees-juletræer samlet set.

Se hele artiklen her: Skovbrugstema side 12

AF JACOB LUND-LARSEN
jll@effektivtlandbrug.dk telefon 63 38 25 48